Blog

Tøsne og forsytia af Thomas Bredsdorff

1715715_1492575506

Hvad gør man, når ens elskede forsvinder, før hun er væk? Når det fælles sprog og den fælles hukommelse ikke længere findes? Thomas Bredsdorff satte sig ned og skrev. Og heldigvis for det. For han bog om sin kones Alzheimers er fremragende. I ‘Tøsne og forsytia’ skildrer han nænsomt hendes sygdom, som den skrider frem, og han skildrer sin egen rolle i den. Og det nager ham, at han ikke altid magter den enkle og selvopofrende kærlighed. Han ransager sig selv, og han skammer sig, ikke mindst når han i selvmedlidenhed græder over sin egen skæbne, og ikke Lenes, og når han længes efter et rent brud i stedet for denne never ending funeral, som amerikanerne kalder Alzheimers. ”Jeg sidder tit ved mit skrivebord, efter at jeg er færdig med de spredte stumper, jeg kan nå, og drømmer om, at et sagstilfælde vil få mig kørt bort i en ambulance til hospitalets ansvarsfrihed. Horace Engdahl: ’Afmagten gør undergangen mere tillokkende end livet.’” Og det er ikke mindst denne næsten ubærligt ærlige skildring af afmagt, som gør indtryk, og som gør Thomas Bredsdorffs bog til både vigtig og vægtig læsning for alle, som elsker, og som mister. Og som ikke altid magter nogen af delene. Jeg har anmeldt til stjerneregn i Kristeligt Dagblad