Resten af sommeren
”De glemte også at sige, at de gerne måtte savne hinanden, og at der ikke var nogen af dem, der vidste, hvordan man gjorde, når man blev skilt. De havde aldrig prøvet det før. Det kendte de ingen, der havde, og Sofie fik heller ikke spurgt, om hun måtte være vred. Det blev ikke nævnt som en mulighed, og der var ingen af de andre, der lod til at være det.”
Det er sommer. Sofie er i Tivoli med sin far og sin storebror. De spiser sild og candyfloss, skyder efter nøgne damer og forvandler sig for øjnene af hinanden i hurlumhejhuset. Når de kommer hjem, skal de holde ferie. De skal plukke bær, bade og sove i telt, som de plejer, men de skal også vænne sig til, at deres forældre skal skilles, og at de kun skal se deres far hver anden weekend.
Resten af sommeren undersøger, hvad der sker i en familie, når forældre går fra hinanden: med de voksne, der har truffet beslutningen, og med de halvstore børn, der i forvejen har nok at gøre med at begribe sig selv og verden.
Omslag: Alette Bertelsen
Om Resten af sommeren
“En eksemplarisk roman om en familieopløsning (…) Lotte Kirkeby har med sin kun fjerde bog (en novellesamling og tre romaner) etableret et lavmælt, uhyre fint og skarpsindigt forfatterskab om det moderne menneskelivs smertepunkter … Om Resten af sommeren har jeg noteret: talentfuld, tydelig, tankevækkende, tænksom, trist, trøstesløs, tapper – og tilfredsstillende.” Weekendavisen
★★★★★ “Lotte Kirkeby skildrer med stor effekt, hvordan de voksnes forsøg på at berolige børnene under en skilsmisse bliver et forvrænget spejlkabinet af følelser og ord, der ikke passer til virkeligheden … Har i sit relativt lille forfatterskab markeret sig med sin uforlignelige evne til at skildre det store i det små. Resten af sommeren er ingen undtagelse.” Jyllands-Posten
★★★★★ “Genial skildring af skilsmisse set med børns øjne (…) Lotte Kirkeby skriver nært, hyggeligt og præcist om ethvert barns mareridt – de voksnes skilsmisse. Men som noget helt nyt ser hun skilsmissen fra børnenes perspektiv.” Kristeligt Dagblad
★★★★ “Lotte Kirkeby skriver nok en gang imponerende godt … en bog, som ufattelig mange voksne burde sætte sig ned og læse. Om ikke andet for børnenes skyld.”
Berlingske
“Nærværende og gribende (…) Med sarte, forsigtige registreringer tegner Lotte Kirkeby et ikke-dømmende portræt af en familie i frit fald hen over den sommer, hvor skilsmissen slår ned.” Politiken
“Lotte Kirkeby ser ned i forvirringen og sorgens dybe afgrund og lykkes flot med at fremskrive de flygtige følelser og diffuse sindsstemninger under kernefamiliens opbrud og nyorientering. Hun gør det usynlige nærværende, så man mærker det. Det er indsigtsfuld læsning, uanset om man er skilsmisseramt eller ej.” Litteratursiden
“Resten er sommeren er på mange måder en klog roman, der giver stof til eftertanke … Den får mine varmeste anbefalinger. … Du vil sørge over familiens mangel på et sprog og glædes over, at Lotte Kirkeby til gengæld har et meget smukt og præcist sprog.” Bogblogger
“En helt vidunderlig og sanselig fortælling om de forandringer, der sker i de fire mennesker, som udgør en kernefamilie, før forældrene fortæller, at de skal skilles … Den er så tankevækkende og så umanerlig smuk på sin egen triste måde.” Bøgerne i mit liv
“Lavmælt og stilfærdigt er generelt kendetegnende for Kirkebys forfatterskab: en knude i maven, hjertet lidt i læserhalsen … Sprogligt top håndarbejde.” LitteraturDK
“Resten af sommeren tegner et billede af en familie i opløsning. Jeg har læst med en klump i halsen. Mærket melankolien … Historien stykkes i høj grad sammen via det ufortalte og usagte. En rørende og tankevækkende skildring af en families sammenbrud.” Randi Glensbo
“Den vil absolut være relevant læsning for bl.a. skilsmisseramte eller skilsmisseovervejende voksne, men så absolut alle læsere af rigtigt velskrevne og stærke bøger, for sådan en er Resten af sommeren. Jeg giver den meget gerne min maksimale 5 stjerner.” Drustrup bogblog
Hvis man ikke vidste bedre
En kvinde vender tilbage til den by, hvor hun boede sammen med sin mand og sin datter. Hun har været længe væk, hun er blevet ældre, og måske også klogere, og i gensynet konfronteres hun med sin fortid, med sine valg og med det fællesskab, som hun aldrig selv blev en del af. Hun møder mennesker, som hun kendte engang, og der kommer nye til. Sammen med minderne ser de hende, som den hun var, hun ser dem, og hun husker sin kamp for at finde på plads i rollen som mor og som kone, for at leve op til kønnets og tidens konventioner. Hvis man ikke vidste bedre fortsætter den undersøgelse af de tætte og svære relationer, som forfatteren indledte med sine to første udgivelser. Den tegner et portræt af en kvinde, der nærer en dyb og til tider besværet kærlighed til sin familie og til den by i provinsen, som er blevet hendes hukommelse, og som ikke vil slippe sit tag i hende.
Man kan se en video om romanen her og læse et uddrag her.
Gutkind har lavet en podcast, som man kan høre her.
Omslag: Alette Bertelsen. Fotos: Lea Meilandt. Kan hentes på www.gutkind.dk.
Udgav i juni desuden essayet Maude og Lilly Marie. Fortællinger om kvinder på Gutkind. Kan lyttes her og læses her.
“Sansemættet … Der er mange gode grunde til at være glad for Kirkebys roman. I den aktuelle bølge af moderskabslitteratur kan jeg ikke lade være med også at glæde mig over, at vi her får historien fra en ældre kvindes og en tidligere generations perspektiv. Så hvis nogen skulle have troet, at moderskabet er noget, man lægger bag sig, eller at det først er inden for de seneste år, at det er blevet en af livets største fordringer, kan de godt tro om igen.” Politiken
★★★★★ “Lotte Kirkeby skriver stærkt og smukt og bedre end de fleste … På 200 vidunderligt velskrevne sider folder bogen sit stof ud som en dalende baldakin i himmelrummet mellem fortid og nutid, så tempoet fra hverdagen sænkes, og man med et beroligende læse-luntetrav svæver nedad og fremad mod og med en tro på bedre tider.” Berlingske
“Lotte Kirkebys raffinerede roman om de strømførende forbindelser mellem mor og datter … Et omhyggeligt underspillet, diskret drama. Med sin fine fortælleteknik og sit velmodulerede sprog suger Lotte Kirkeby læseren til sig … hamrer en hegnspæl i jorden som en af vores dygtigste prosaister.” Weekendavisen
★★★★★ “Interessant og komplekst.” Søndag
“Lotte Kirkeby dykker i denne velskrevne, inderlige og gådefulde roman, som i den forrige ”De nærmeste” (2019), endnu en gang ned i de komplicerede og til tider smertefulde følelser, som altid er en del af at leve tæt sammen med andre mennesker.” Avisen Danmark
★★★★★ “Jeg har i høj grad nydt læsningen af Lotte Kirkebys nye roman. Hun skriver så fint om de nære og svære relationer … så indfølt og troværdigt.” Kulturen.nu
“Stor intensitet og nærvær … Lotte Kirkeby har skrevet en stemningsfuld og livsklog fortælling fuld af sårbarhed, og jeg nød hvert et øjeblik.” Litteratursiden
★★★★★ “En fantastisk roman om alle de forestillinger, som ingen af os kan leve op til … Godt og smukt: Sætningerne glider umærkeligt ind og ud imellem hinanden.“ Fine Spind
“Der er noget genkendeligt ved den måde, som den ene tanke helt ubesværet afføder den næste. Den måde, tankerne hopper og springer frit frem og tilbage i tid og sted. Det kunne også være mig, tænker jeg. Sådan er det at være til. Sådan er det at have en tankevirksomhed. Det er helt almindeligt. Noget helt almindeligt ved ethvert menneske, som også er helt enestående. Og vi kan aldrig blive færdige med hinanden.” Folk og kirke
“Den er intet mindre end fremragende! … Læs romanen langsomt, læs den sammen med andre. Læs den højt! Det er en oplagt læseklubroman. Jeg er meget begejstret!” Bogblogger.dk
★★★★★★ “Denne roman er velskrevet og taler til lige præcis den læser, der sidder med bogen i hånden.” Bogbanden
★★★★★★ “‘Hvis man ikke vidste bedre’ har rørt mig så dybt! Bogen har også rystet mig i min grundvold, fordi den er så vedkommende og stærk. Lotte Kirkeby har skrevet en stor, stor roman!” Bogelskeren i Villa Fortuna
“En smuk og på samme tid melankolsk fortælling … Unik læseoplevelse.” Anettes Litteratursalon
★★★★★ “Jeg vil anbefale denne roman på det varmeste … Velskrevet.” Livet i dukkehuset
“Så fint og poetisk skrevet med en stærk melankolsk tone … Jeg kan kun tilslutte mig alle de andre begejstrede anmeldelser.” Bog_review
“200 sider med tilbageholdt åndedræt og en klo om hjertet … Det kan på alle måder anbefales at læse denne helstøbte og vellykkede bog om de svære relationer, der betyder alt.” Vores bogliv
“Smuk, poetisk, langsom og dyb fortælling … Lotte Kirkeby skriver så smukt! Jeg forsvandt ind i fortællingen med det samme.” Kia Lundsgaard
“Er med sine blot 200 sider en roman, der sætter sit aftryk hos læseren og giver stof til eftertanke … Stilfærdigt, enkelt og helt vidunderligt.” Bogglæde
Om
Lotte Kirkeby (f. 1970) debuterede i 2016 med novellesamlingen Jubilæum. De nærmeste (2019) er hendes første roman og blev nomineret til DRs Romanpris. I 2022 udkom romanen Hvis man ikke vidste bedre og i 2024 romanen Resten af sommeren. Hun har tidligere været forlagsredaktør på Gyldendal og har siden 2007 arbejdet som selvstændig journalist, redaktør, oversætter og anmelder. I 2023 blev hun tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Læs begrundelsen her.
Udgivelser
De nærmeste
Roman
Rosinante 2019
Nu i 5. oplag og nomineret til DRs Romanpris 2020
Her kan man se den video, som Litteratursiden har lavet i den anledning
Og her kan man høre DR’s podcast
Tre søskende mødes i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal opløse hjemmet og dele sorgen over tabet af forældrene. Men som i de fleste familier er der spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade. Eva, Christian og fortælleren Anna må konfrontere alt dette, hinanden og sig selv og måske gå videre i tilværelsen lidt klogere eller i det mindste forandrede.
De nærmeste er en fortælling om at stå midt i livet, om at se sine forældre blive gamle og sine børn vokse til og om at være den, der står alene tilbage.
Pressen om De nærmeste
“H” Femina
“En smukt skrevet og godt tænkt roman om sorgen over det forgangne, om at leve sammen og leve videre.” Politiken
★★★★★ “Lotte Kirkebys første roman er en følsom og stilsikker fortalt historie om sorg og ensomhed.” Ekstra Bladet
★★★★ “Seismografisk indføling og sproglig præsicion.” Kristeligt Dagblad
“Vellykket … giver sin livsmodne læser noget at tænke over og spejle sig i.” Weekendavisen
“Sensitiv og livsklog, psyklogisk dybdeborende. Lotte Kirkeby tager i sin stilsikre romandebut om et dobbelt dødsfald livtag med besværligt psykologisk stof.” Information
Hør Skønlitteratur på P1s interview
Bloggere om De nærmeste
“Adresserer livets helt store eksistentielle spørgsmål.” Bogliv
★★★★★ “En smuk, smuk roman om kærlighed og det at miste.” Bogpusheren
“For min skyld må Lotte Kirkeby skrive både noveller og romaner og alt muligt andet – jeg kan ikke forestille mig, at jeg ikke vil synes om det.” Litteratursiden
“En meget fin og poetisk fortalt fortælling.” Bogrummet
“Faktisk er jeg ret begejstret for romanen, som jeg spår får en varm modtagelse af mange læsere.” Bogblogger
“En rigtig dejlig og vedkommende læseoplevelse.” Litteraturtale
Jubilæum
Noveller
Rosinante 2016
Jubilæum undersøger, hvad der sker med os, når vi mister – vores barndoms uskyld, vores elskede eller vores forestilling om det perfekte liv. I 19 korte noveller skildrer den hverdagens mirakler og trivialiteter, lyster og ængstelser i en genkendelig dansk virkelighed, hvor de nære menneskelige relationer – og tabet af dem – bliver afgørende, blandt andet for kvinden, der koger suppe til sin kæreste, selv om hun har en mistanke, for manden, som skal have sit første barn, men mister modet, og for ægteparret, som ved, at de har taget hul på deres sidste sommer sammen.
Pressen om Jubilæum
★★★★★ “Lotte Kirkeby har litterær intuition.” Kristeligt Dagblad
★★★★ “En stærk debut.” Berlingske
🖤🖤🖤🖤“Kirkeby skriver sig ind i den hemingwayske novelletradition, hvor dramaet står mellem linjerne.” Politiken
“Hun har et skarpt blik for både stort og småt, det milde, det morbide, er velskrivende, rørende og ikke uden humor.” Weekendavisen
“En sanselig opmærksomhed på detaljen, der smukt formår at spænde personernes følelser ud. ” Information
“Lotte Kirkeby debuterer med bravour.” Litteratursiden
★★★★★ “‘Jubilæum’ er 19 betagende glimt af liv og relationer og opløsningen af disse. ALT for damerne
Læs Kristeligt Dagblads interview
Bloggere om Jubilæum
“Hver af novellerne er små mirakler, og jeg håber, at Lotte Kirkeby næste gang skriver en hel roman. Hun kan virkelig noget med sproget. En fornem debut!” bogbogpusheren.dk
“Jeg tror, det her bliver noget af det bedste, jeg overhovedet kommer til at læse i år, og der er allerede så meget godt derude, så det siger ikke så lidt.” thejulesrules.dk
“Novellesamlingen folder fine tableauer ud om kærlighed, tab, død, savn, levet liv og knuste drømme. Kirkeby er det underspillede dramas mester. Hun formår at antyde og løfte en flig, så læseren selv kan skabe sin egen helhed.” bogliv.dk
“Hun tilskriver øjeblikkene en utrolig ømhed og placerer på den måde smerten i distancen mellem mennesker, eller distancerne i mennesket selv. Jeg var helt tosset med det!” sorttale.blogspot.dk
Foredrag
Lotte Kirkeby holder gerne foredrag om sit forfatterskab og fortæller med afsæt i sine bøger blandt andet om:
Skilsmissen i litteraturen
Med udgangspunkt i sin seneste roman, ’Resten af sommeren’, taler Lotte Kirkeby om skilsmissen i litteraturen. ”En bog, som ufatteligt mange voksne burde sætte sig ned og læse. Om ikke andet for børnenes skyld”, skrev Berlingske i sin anmeldelse. Romanen følger en familie, særligt den 10-årige Sofie, den sommer, hvor hendes forældre beslutter sig for at gå fra hinanden. Den undersøger, hvad der sker med de voksne, som har truffet beslutningen, og med de halvstore børn, som i forvejen har nok at gøre med at begribe sig selv og verden – og måske ikke mindst, hvad der sker med deres indbyrdes relationer, som der bliver vendt op og ned på, da børnene skal vænne sig til blot at se deres far hver anden weekend. Lotte Kirkeby vil også inddrage andre nordiske forfattere, der for nylig har skrevet om skilsmisser, i sit foredrag, herunder Per Petterson, Geir Gulliksen, Helga Flatland, Ida Jessen og Helle Helle.
De nære og svære relationer
Med udgangspunkt i sine tre romaner, ’De nærmeste’ (2019), ’Hvis man ikke vidste bedre’ (2022) og ’Resten af sommeren’ (2024) taler Lotte Kirkeby om de nære og svære relationer i sit forfatterskab og om, hvorfor de bliver ved med at fascinere hende. I ’De nærmeste’ følger man tre søskende, der mødes i deres barndomshjem efter deres forældres død og opdager, at deres opfattelse af deres barndom, og deres forældre, er vidt forskellig og langt fra uproblematisk, mens ’Hvis man ikke vidste bedre’ følger en kvinde, der vender tilbage til den by i provinsen, hvor hun boede sammen med sin datter og sin mand, og hvor hun kæmpede en kamp for at leve op til kønnets og tidens konventioner. ’Resten af sommeren’ er fortællingen om en skilsmisse, der primært har fokus på den 10-årige Sofie og hendes far, Jens, og om alle de forestillinger, vi går og gør os om, hvordan man er en familie.
Novellen som genre
Hvad kendetegner en novelle? Hvad kan den, som romanen ikke kan? Og hvorfor er der så mange, der synes, at det er svært at læse noveller? Med nedslag i stærke repræsentanter inden for genren, danske såvel som udenlandske, fra Tove Ditlevsen, Naja Marie Aidt og Caroline Albertine Minor til Ernest Hemingway, Alice Munro og Judith Hermann, er det nogle af de ting, der bliver taget fat på i dette foredrag. Lotte Kirkeby vil også inddrage eksempler fra sin egen debut, ’Jubilæum’ (2016), der i 19 korte noveller undersøger, hvad der sker med os, når vi mister – vores barndoms uskyld, vores elskede eller vores forestilling om det perfekte liv. Foredraget kan også suppleres med en workshop, hvor der undervises i at skrive noveller.
Lotte Kirkeby holder også foredrag om andre forfatteres værker. i 2025 er der nye foredrag om Elizabeth Strout, Abdulrazak Gurnah, Torborg Nedreaas og Judith Hermann samt om skriveproces og om at vurdere tekst som redaktør og kritiker.
Forespørgsler og booking direkte hos forfatteren, hos Arte eller Forfatterforedrag
Foredrag
Lotte Kirkeby holder gerne foredrag om sit forfatterskab og fortæller med afsæt i sine bøger blandt andet om:
• skilsmissen i moderne nordisk litteratur med udgangspunkt i Resten af sommeren
• de nære og svære relationer med udgangspunkt i romanen De nærmeste, Hvis man ikke vidste bedre og Resten af sommeren
• novellen som genre med udgangspunkt i Jubilæum. Foredraget kan også omfatte workshop i at skrive noveller
Lotte Kirkeby holder også foredrag om andre forfatteres værker, senest Ida Jessen og ‘Kaptajnen og Ann Barbara’ og Linn Ullmann og ‘Pige 1983’ samt om skriveproces og om at vurdere tekst som redaktør og kritiker.
Forespørgsler og booking direkte hos forfatteren eller hos Forfatterforedrag
Kalender
2024
6.-13. december
Skriver i Dansk Journalistforbunds hus i Allinge
29. december klokken 10.00-11.30
Taler om de nære og svære relationer med udgangspunkt i eget forfatterskab på Rude Strand Højskole i Odder
2025
1. februar klokken 12.30-13.30
Taler med Karen Vallgårda, Winnie Laursen modererer, om Resten af sommeren og om skilsmisse før og nu på Word-festival i Odense
3. februar klokken 10.00-12.15
Taler om Elizabeth Strouts Olive Kitteridge i De Gode Fortælleres Klub i Lemvig
10. februar klokken 17.15-19.00
Taler om at vurdere tekst på kurset Skrivedrømme på Folkeuniversitetet i Aarhus
3. april klokken 19.00-21.00
Taler om at Resten af sommeren på Højskolen Skærgården i Herning
13.-19. juli
Underviser på kurset Skriv selv på Grundtvigs Højskole i Hillerød
28. juli klokken 14.00-15.30
Taler om Resten af sommeren og skilsmissen i litteraturen på Rødding Højskole
22. september klokken 17.30-19.15
Taler om Judith Hermann og Vi ville have fortalt hinanden alt på Folkeuniversitetet i Emdrup
4. december klokken 17.15-19.00
Taler om Abdulrazak Gurnahs forfatterskab på Folkeuniversitetet i Emdrup
9. december klokken 17.15-19.00
Taler om Abdulrazak Gurnahs forfatterskab på Folkeuniversitetet i Aarhus